Gavepose med ler til ansigtsmaske, ansigtsolie med gulerod (10 ml), natursvamp til ansigtet og en peelingpad af loofah
Poserne er lavet specielt til Sæbeværkstedet af håndlavet papir fra Nepal. Papiret laves af træmasse, som høstes ved at unge planter skæres ned til knæhøjde. Derved tillades planten at vokse op igen. Planterne beskæres hvert 2-3 år, uden at de dør og efterlader uopdyrkede områder.
At lave papir er et traditionelt håndværk i Nepal. Teknikken, som anvendes ved papirproduktionen, er 2000 år gammel. Vi køber poserne af en organisation, som støtter fattige håndværkere, ved at lægge opgaver af denne art ud til dem.
Organisationen får et overskud af denne handel, som går til dårligt stillede kvinder og børn i Nepal. Organisationen blev i 2016 Fair-trade certificeret.